I den her Corona-tid må man tilpasse og indordne sig efter realiteterne. Derfor har jeg valgt at indgå samarbejde med en gammel kending i branchen, som mange af jer allerede kender: Alf Erlandsen.
Som mange af jer ved, så var Alf Erlandsen én af grundlæggerne bag Akademisk Datasalg, som senere blev til ADD-Data, og han var én af de bærende kræfter igennem firmaets første 15 år.
I anledning af samarbejdet, så har vi valgt at samle aktiviteterne under navnet NetON, for at signalere at det her er noget helt nyt. Samt for at gøre opmærksom på, at vi har meget mere at tilbyde end nogensinde før.
I NetON vil vores primære fokus være hos erhvervskunderne, hvor vi fortsat vil tilbyde konsulentarbejde på stedet, men vi vil også kunne tilbyde mange af de samme ting via fjernadgang og fjernsupport.
Derudover vil der også være fokus på vores abonnementsløsninger, hvor vi tilbyder monitorering af arbejdsstationernes og servernes ”helbred” og tilstand. Således at vi proaktivt i større grad kan opdage problemerne før, de opstår, og på den måde begrænse nedetid.
Herunder vil vi også kunne tilbyde forskellige managed løsninger, hvor vi håndtere driften, således at kunderne kan fokusere på hverdagens andre udfordringer. Et uddrag af vores managed løsninger er: Antivirus, backup-løsninger, hostning af Exchange server og AntiSPAM løsninger.
Vi har ikke glemt vores private kunder, som også har været med til at holde os i gang, igennem alle de her år, og vi vil også finde tid til at tage os af jer, via telefon, kundebesøg eller via fjernsupport.
I forbindelse med omlægning af aktiviteterne, så vil værkstedet i Ryesgade blive nedlagt. Vi vil dog fortsat tilbyde reparation og service af computer- og serverudstyr. Men i stedet for mulighed for indlevering, så vil vi afhente og levere det på adressen.
Med venlig hilsen,
Claus E. Lindhardtsen
NetON
NetON
Strandvejen 281, Gerå
9340 Asaa
CVR: 18378108
www.neton.dk
Telefon (+45) 9810 3899
E-mail: